Til daglig: en bøjlestang til alt vævet og hylder eller skuffer til alt strikket. Til sæsontøj: tætsluttende kasser med låg, hvis tøjet er helt tørt og rent — ellers åndbare stofposer. Undgå papkasser, som trækker fugt, og undgå vakuumposer til dun, uld og kashmir.

Hæng alt vævet: skjorter, bluser, kjoler, jakker, frakker og jakkesæt. Fold alt strikket: sweatre, T-shirts, jersey og sportstøj. Strik trækker sig ud af form under sin egen vægt, og skaden kan ikke rettes op igen.

Helst ikke, hvis loftet er uisoleret. Temperaturen svinger fra frost til over 40 grader, og kondens dannes på den koldeste flade — som kan være indersiden af din kasse. Skal det være, så brug tætsluttende kasser, hæv dem fra gulvet, stil dem væk fra ydervægge, og tjek tøjet midtvejs i sæsonen.

Kun hvis kælderen er tør. Temperaturen er stabil, men luftfugtigheden er ofte høj, og tøj i en åben kasse lugter muggent inden for en sæson. Brug tætsluttende kasser, hæv dem fra gulvet på en palle eller hylde, og hold afstand til ydervægge.

Regn med omkring 2 cm pr. bøjle for skjorter og tynde bluser, og 4-5 cm for jakker og frakker. En stang på 100 cm rummer altså realistisk 20-25 skjorter eller omkring 20 jakker. I dybden fylder en bøjle med jakke omkring 55 cm ud fra væggen.

Ja, og det er det vigtigste enkelttrin. Sved, hudrester og usynlige madpletter tiltrækker møl, og pletter, der har siddet i seks måneder, går sjældent af bagefter. Sørg desuden for, at tøjet er helt tørt — restfugt i en lufttæt kasse giver mug.

Nej. De er fremragende til bomuld og syntetisk stof, hvor pladsbesparelsen er stor. Men dun, uld og kashmir bliver presset flade, og fibrene retter sig ikke helt ud igen. Dyner og vinterjakker med dun mister varmeevne på den måde.

Kig efter små huller i uld, kashmir eller silke — ofte flere tæt sammen i folder eller ved pletter. Derefter efter fine spind eller små trådrør på stoffet, og efter lyse larver på få millimeter i lommer og folder. Ser du voksne møl flyve, har der som regel været æg i et stykke tid.

Små, ensfarvet gullige og 6-8 mm lange. De flyver dårligt og løber hellere væk end op, og de undgår lys. Er møllet tofarvet, større og flyver mod lampen om aftenen, er det et fødevaremøl — så skal du kigge i køkkenskabet i stedet.

Er hullerne i uld, kashmir, silke eller andet animalsk materiale, og sidder flere tæt sammen, er klædemøl den mest sandsynlige forklaring. Er de i ren bomuld eller syntetisk stof, spiser klædemøl det ikke — så er årsagen slid, en løs negl, en lynlås eller en for hård vask.

Tøm skabet helt, og behandl alt tekstil — ikke kun det med huller. Vask ved mindst 60 °C, frys i mindst 72 timer ved −18 °C, eller send til kemisk rens. Støvsug derefter skabet grundigt i alle hjørner, smid posen ud udenfor, og tør efter med sæbevand. Duftmidler alene virker ikke: de afskrækker voksne møl, men dræber hverken æg eller larver.

De kan afskrække voksne møl fra at lægge æg, men de dræber ikke æg eller larver, der allerede er i tøjet. Brugt alene i et angrebet skab fortsætter angrebet bag duften. Som forebyggelse i et rent skab er de fine — som behandling er de ikke nok.

Både og. Klædemøl kræver mørke og ro, og åben opbevaring fjerner begge dele — samtidig ser du selv tidligt, hvis noget er galt. Til gengæld er tøjet ubeskyttet mod møl, der kommer ind udefra. Hverdagstøj, der bruges, er sjældent et problem; fint uldtøj, der hænger fremme uden at blive brugt, er det til gengæld.

Ikke ved −18 °C i mindst 72 timer i en lukket pose. Det er den metode, der virker til uld, kashmir og silke, som ikke tåler 60 graders vask. Lad tøjet komme langsomt til stuetemperatur bagefter, så der ikke dannes kondens i fibrene.

165-175 cm til knagen for voksne. En lang frakke fylder omkring 130 cm fra krog til kant, og der skal være luft nedenunder, så den ikke slæber. Til børn skal knagerne ned i 100-120 cm, ellers bliver jakken lagt i stedet for hængt op. Mål fra gulvet, ikke fra loftet.

Producenterne sætter dem typisk med 10-15 cm, men en vinterjakke fylder 20-25 cm ved skuldrene. Regn derfor med, at du kun kan bruge cirka hver anden knage til overtøj. Skal seks personer have hver sin plads, skal du op i tolv knager eller to rækker.

En række kroge monteret på en fælles liste eller ramme, beregnet til overtøj, tasker og huer. Den adskiller sig fra en stumtjener ved at hænge på væggen og fra et tøjstativ ved ikke at have en bøjlestang — tøjet hænger på krogen, ikke på en bøjle.

Ja, men ikke i gipspladen alene. Ram lægterne bag pladen, eller brug hulmursankre — med ankre falder bæreevnen markant. Har rækken en trælist bagpå, kan du skrue i to lægter og lade listen fordele vægten. Skru altid i mindst to punkter, ellers drejer rækken.

Dårligt. Tøjet hænger for tæt, og der er ikke luft omkring skuldrene. Skal noget tørre, skal det hænge frit på bøjler — et tøjstativ på hjul er langt bedre til det, og kan rulles hen, hvor der er luft.